Har du ondt i tanden, og befinder du dig i Jyllinge, Ølstykke, Stenløse eller omegn? Så kontakt os og bestil en tid til en undersøgelse hos Tandlægerne i Jyllingecentret. Dine smerter kan muligvis skyldes et cariesangreb, eller at du er ved at udvikle et hul i tanden. I så fald kan en rodbehandling være nødvendig for, at du igen kan blive smertefri.
Vi har mange års erfaring med rodbehandlinger, og vi sørger for, at du får en smertefri behandling. Er du bekymret, eller lider du af tandlægeskræk, så giv os gerne besked på forhånd. Så taler vi med dig om det og gør, hvad vi kan for, at du kan føle dig tryg under behandlingen.
Hvornår kan en rodbehandling være nødvendig?
Der er flere forskellige grunde til, at det kan være nødvendigt med en rodbehandling. Det kan for eksempel være, at du har et ubehandlet hul i tanden, eller at du har en knækket, ubehandlet tand. Med tiden er der risiko for, at der opstår infektion i tandrodskanalerne, og det kan forårsage mange smerter. Det skyldes, at bakterierne i så fald kan trænge ned i nerverne, hvor de skaber en bakterietilstand, som kun kan behandles med en rodbehandling.
Har du tidligere haft et hul i en tand, så kan en rodbehandling også være nødvendig, hvis din fyldning ligger for tæt på nerven, og en rodbehandling kan også i nogle tilfælde være den rette løsning, hvis du har fået et slag på tænderne.
Sådan foregår en rodbehandling af tænder i vores klinik
Skal du have rodbehandlet en eller flere tænder i vores klinik i Jyllingecentret 41, så er du garanteret en smertefri tandbehandling. Behandlingen foregår ved, at vi først skal fjerne en del af tanden, så vi får adgang til rodkanalen og kan foretage en rensning. Efter rensningen forsegler vi tanden med en fyldning, så bakterierne ikke kan trænge ned i hverken tand eller knogle.
For at forebygge risikoen for, at der opstår brud på tanden efterfølgende, anbefaler vi, at du får påsat en tandkrone 6-12 måneder efter behandlingen.
Hvad koster en rodbehandling?
Vi tilbyder en grundig og skånsom rodbehandling til en billig pris. Vi er af den overbevisning, at alle skal have råd til at gå til tandlægen, og at det ikke skal være prisen, der er årsagen til, at tandsmerter ignoreres. Vi tilbyder desuden 10 % studierabat, og er du medlem af Sygesikring Danmark, kan du få yderligere rabat på din rodbehandling.
På trods af vores attraktive priser kan du være sikker på, at vi aldrig går på kompromis med hverken kvalitet, tryghed eller service. Vi har fokus på at give dig en nærværende og personlig service og at hjælpe dig af med dine smerter i trygge omgivelser.
Vi tilbyder 10% rabat på prisen.
Kontakt os og bestil en tid til en undersøgelse hos os
Du er velkommen til at ringe til os på telefon 93 94 13 59 eller benytte dig af vores online booking, hvis du ønsker at booke en tid til en undersøgelse hos os. Har du nogle spørgsmål, kan du også skrive til vores e-mail info@tand41.dk.